Omsorgsplan

6.1 Når vi får meddelelse om dødsfaldet, spørges familien, om hvornår det er i orden at orientere barnets gruppe/klasse/kammerater. Denne tilføjelse fordi det ikke kan være på tale, at der ikke skal informeres.

6.2 Aftal med hjemmet, om det vil være en god ide at tage emnet dødsfaldet nærmere op.

Fakta – hvad er der sket? – hvordan?

For at undgå myter, er det vigtigt, at forholde sig til de faktiske forhold.

6.3 Fortæl, om muligt, hvad der er sket. Forbered børnene/kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. Hverdagen fortsætter med ”en hånd under” MEN IKKE VED afvisning om at tale om dødsfaldet.

6.4 Den voksne/Klasselæreren tager sig særligt af og er særligt opmærksom på eleven.

6.5 Tal med barnets kammerater om, at det er vigtigt at fortsætte de sædvanlige aktiviteter.

6.6 Vær opmærksom på barnets sorgreaktioner.

7. Dødsfald (personale)

Lige efter dødsfaldet

7.1 Skolelederen underretter personalet og bestyrelsen.

7.2 Børnene informeres. Hvor det er den voksnes gruppe, der er død, må gruppen informeres af en voksen, den kender.

Denne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for børn på de lave klassetrin).

– tal konkret om det, der er sket, efter aftale med afdødes familie.

– lad børnene tale om deres tanker og følelser.

7.3 Når samtlige børn har fået besked, hejses flaget på halv stang.

7.4 Eleverne får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem.

Forslag til tekst:

Kammas Børneunivers har i dag modtaget det tragiske budskab, at ……………er afgået ved døden.

Dette er naturligvis noget vi alle er stærkt berørt af. I de nærmeste dage kommer vi

nok til at bruge megen tid på at tale om, hvad der er sket.

Det er af stor betydning for børnene, hvis man i hjemmet taler åbent om det, der er

sket. Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp.

7.6 Skolelederen tager kontakt til de pårørende og drøfter, hvilke ønsker de evt. har til Kammas Børneunivers deltagelse i begravelsen.

8. Om begravelsen/bisættelse (personale)

8.1 Skolelederen informerer personalet om begravelsen/bisættelsen.

8.2 Den/de berørte børn/klasser/kammerater får en kortfattet meddelelse med hjem om barnets/klassens/kammeraternes evt. deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at børnene (særligt små børn) er sammen med pårørende under begravelsen.

8.3 Skolelederes sikre der sendes en hilsen på alle medarbejderes vegne i form af blomster m.m..

 Forslag til tekst:

Det er nu bestemt, at ……………vil blive begravet/bisat ….dag d. …. kl…..

Det er naturligvis frivilligt at deltage i begravelsen. Kammas Børneunivers personale og bestyrelse vil deltage. Det er vigtigt, at yngre børn også har en anden voksen med sig i denne forbindelse.

8.4 Tal indgående med den/de berørte børn/klasser/kammerater om alt det, som skal foregå ved begravelsen. Bed evt. sognets præst, Morten om at komme.

8.5 På begravelsesdagen flages på halv.

 9. Ulykker i skolen

Forholdsregler på ulykkesstedet

9.1 Det personale, der er først til stede, sørger for at:

·         begrænse ulykkens omfang

·         der bliver ydet førstehjælp

·         der bliver tilkaldt ambulance

·         skolelederen bliver underrettet 

·         holde eleverne væk fra ulykkesstedet

9.2 Der sørges for ledsagelse af den tilskadekomne til sygehus/skadestue, enten af

Forældre eller personale.

9.3 Skolelederen overlader til personalet at registrere og tage sig specielt af dem, der har

været vidner til ulykken. Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte børn/elever/kammerater,

vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der sørges for voksenkontakt til de børn/elever/kammerater, som ikke bør være alene efter skoletid.

10. Underretning

10.1 Skolelederen underretter barnets hjem om ulykken, men ikke om følgerne.

Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus eller politi.

10.2 Skolelederen informerer personalet.

10.3 Skolelederen giver besked til bestyrelsen, som så indfinder sig på Kammas Børneunivers.

10.4 Den voksne/Klasselærerne informerer deres børn/klasser/kammerater. Tal åbent og konkret om det, som er sket. Lad børnene snakke om det, de tænker os føler. Den Voksne/Klasselærerne sørger for, at ingen mindre børn kommer hjem til et tomt hus.

11. Opfølgning

11.1 Registrer nøje eventuelt fravær, når børnene efter ulykken kommer tilbage til skolen.

Ved vedvarende fravær: Find ud af, om det/de barn/børn(er) har været vidne til ulykken.

11.2 Børnene skal have korrekte oplysninger om, hvad der er sket.

11.3 Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Børn, som har behov for det, skal tilbydes særlig opmærksomhed og samtale efterbehandling.

11.4 Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder den voksne/klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset.

11.5 Hvis en elev får varige men efter ulykken, følges dette specielt op af den voksne/klasselæreren af hensyn til genforeningen med institutionens gruppe/klasse- og skolemiljøet.

12. Om sorg og krise – faser/reaktioner

 12.1 Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner et stykke tid efter.

12.2 Skyldfølelse er typiske af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelse ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes tit med ”magisk tænkning:” Døde hun, fordi jeg sagde hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang?” I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Vær opmærksom på at begivenheden kan aktivere andre børns traumer.

12.3 Sorgens 4 stadier:

1. Chokfasen: varer fra et øjeblik til nogle døgn.

2. Reaktionsfasen: kan vare i flere uger.

3. Bearbejdningsfasen: kan vare i over et år.

4. Nyorienteringsfasen: vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder.

12.4 Samtaler i børnegruppen/klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.

12.5 Det kan have stor betydning for børnene/klassen, at: den afdødes stol og bord bliver stående tomt i klasseværelset et stykke tid, evt. til efter begravelsen.

Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, som der kan tages vare på.

Det afdøde barns gravsted besøges af den samlede børnegruppe/klasse ved bestemte lejligheder.

12.6 Kommunens psykolog kan være en vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

 Litteraturliste

Børn, Sorg og ”Skole”

Litteratur som kan supplere dit arbejde med børn og i sorg

Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn (1998)

Crowther; Kitty (2000): Mig og ingenting.

Davidsen-Nielsen: Den nødvendige smerte

Dyregrov, Atle (1992): Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk psykologisk forlag

Dyregrov, Atle (1996): At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels Forlag

Dyregrov, Atle og Raundalen, Magne (1994): Sorg og omsorg i skolen. Senter for Krisepsykologi

Dyregrov, Atle: Børn og traumer. Hans Reitzels Forlag (1997)

Ekvik, Steinar (1991): Skolen i møte med elever som sørger. En guide til hjælp for læreren. Ad Notam Gyldendal. Norge

Ekvik, Steinar (1996): Tårer uden stemme – Når barn er blandt de som sørger. Verbom. Norsk forlag

Fredsted, Malene (1999): Kan man dø – når man er ung? Holkenfeldt 3

Elias, Bettie 1999): Aldrig mere.

Engelhardt, Susanne (2003): Mor er en engel.

Jacobsen, Anne (1978): Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendals Pædagogiske bibliotek

Jacobsen, Anne (1998): Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Clausens bøger

Jacobsen, Anne (1995): Alting har sin tid. Hans Reitzels Forlag

Jørgensen, Hanne (2003): Min far er en engel.

Kamradt, Jette: Hvis nu mor taber håret – om børn og død. Dansk psykologisk forlag (1998)

Møller, Erik (1999): Sommeren efter Anemone. Aschehough

Olesen, Peter (1999): Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far. Kroghs forlag. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Ottesen, Doris: Børn og sorg – om forældretab i barndommen. Dafolo Forlag (1998)

Poulsen, Lene (1995): At miste – vidnesbyrd fra en sorg. Dansk psykologisk forlag

Rimestad, Christian (1992):.. .ad natmørkt hav. 11 interviews om døden. Åløkkes forlag

Rølmer, Signe & Olesen, Peter (2000): Børn om mors og fars død. Kroghs Forlag

Stalfelt, Pernille (2000): Hvad er døden?

Treiber, Jutta 1999): Så længe cikaderne sover.

Wenneberg, Signe (Red.): Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller.

Aschehough (1997)

Åkerblom, Güll (2000): Engel i sneen.

Undervisningsmaterialer fra Kræftens Bekæmpelse:

OmSorg – Når nogen man elsker dør, til 6.-7. og 8. klasse

OmSorg – Når bånd brister, til 3.-4. og 5. klasse

OmSorg – Når hjertet gør ondt, til børnehaveklasse – 2. klasse

OmSorg – Med sorgen som blind passager, en radiomontage

OmSorg – Når livet går sin vej, Oscarnomineret tegnefilm

OmSorg – Handleplan, et idekatalog for skolens møde med børn i sorg

OmSorg – Solsort og snefnug, en novellesamling til 9.10. klasse

OmSorg – For evigt borte

Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse:

Hvad fejler du, far?

Kræft og sorg

Når forældre dør

Ved livets afslutning

Noget af materialet findes på pædagogisk servicecenter.